Artsleddet jysk bøl (feks. i Oddersbøl og Tolbøl), ømålsk bølle, er udviklet af navneordet gammeldansk bøli som er afledt af navneordet bol. I svensk og norsk betyder bøli,,bolig, værested for mennesker eller dyr". Samme betydning har ordet sandsynligvis haft i gammeldansk; men i funktion som artsled har det formodentlig især haft den snævre betydning ,,gård". Det har sandsynligvis ofte været hæftet på udflyttede gårde, ligesom mange af navnene på -torp, men til forskel fra dem navnlig på gårde som rejstes på udmarken. Desuden må det have været anvendt i den rummeligere betydning ,,bosted" som også dækkede landsbyer. I alt fald bærer flere store landsbyer navne på -bøl(le), og som nævnt er 9 % sognenavne. Navnetypen går tilbage til vikingetiden, men i nogle egne er en væsentlig part af navnene af middelalderlig oprindelse. Flertallet af bøl(le)-navnene er sammensat med mandsnavne. Naturnavne med bøl(le) i betydningen ,,dyrebo, dyrerede" er ikke uvanlige i Norge men sjældne på dansk område. Mulige eksempler er et vendsysselsk Ørnbøl (1638 Ønbøll, 1688 Ørnebølle) ,,ørnerede" og et himmerlandsk Basbølle (1461 Basbøl) ,,vildsvinebo" (af navneordet basse ,,vildsvin"). Rotbøl ,,rotterede" er bl.a. navn på en tilsandet gård i Lodbjerg sogn (1600 Rottbøll), men hér er der snarest tale om et spottende sammenligningsnavn.


(Kilde: Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred 1999, side 139-161).